"Efter Ruslands overfald på Ukraine er Vesten overraskende rykket sammen om økonomiske sanktioner. Idéen bag sanktioner er enkel: At ramme både almindelige borgere og eliten økonomisk, så det siddende styre bliver tilstrækkeligt upopulært og kan væltes.
Men årtiers erfaringer fra amerikanske sanktioner mod Cuba og international forskning viser, at økonomiske sanktioner langtfra er så effektive, som politikere påstår.
Sanktioner er først og fremmest stumpe våben, der ikke blot er dyre for det sanktionerede land, og dem der sanktionerer, men ofte rammer almindelige mennesker og de fattige.
En del af den nyeste viden kommer fra den tidligere Aarhus-ph. d. Sylvanus Kwaku Afesorgbors (University of Guelph) samarbejde med Renuka Mahadevan (University of Queensland), der både så på den overordnede økonomiske skade og fordelingen af den.
I forskning fra 2016 pegede de på, at en række sanktioner enten slet ikke rørte den økonomiske elite i samfundet, eller endda måske gavnede dem.
Den samme konklusion nås i forskning fra Fernando González fra i år, der viser, hvordan økonomiske sanktioner mod militærstyrer i Latinamerika primært har ramt almindelige mennesker. I gennemsnit giver sanktionerne et væksttab på 0,6 pct. pr. år og en stigning i uligheden, der indikerer at fattigere indbyggere lider væsentligt større tab.
Mens både handelssanktioner og finansielle sanktioner rammer bredt, ligger heri også forklaringen på, at de ofte er virkningsløse mod diktaturer som Rusland. Som Sylvanus Afesorgbor understregede forleden sammen med Peter van Bergeijk, havde sanktionerne efter Ruslands invasion af Krim i 2014 ikke nogen effekt."